Chicken tikka masala
Indisk mad er skønt, fyldt med skønne dufte og smage. Har man først prøvet at lave sine egne indiske retter, lover jeg at glæden ved indisk mad kun bliver større.
4 personer
Ingredienser
Marinade
4 dl yoghurt, naturel
2 fed hvidløg, finthakket
1 spsk garam masala
1 1/2 tsk stødt gurkemeje
1 tsk chiliflager
1 spsk fint revet frisk ingefær
1 tsk nellike, stødt
2 tsk flagesalt
3 lime, saften herfra
400 g kyllingebryst
Saucen
2 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
1 spsk ingefær, fintrevet
4 spsk tomatpuré
2 tsk stødt gurkemeje
50 g mandler, hakket helt fint
3 dl vand
1 dl piskefløde
Salt og peber
Olie
evt frisk finthakket mynte og koriander til pynt og smag
Fremgangsmåde
Marinade
På en medium varm pande rister du nelliker, garam masala og chiliflager let
I en skål kommer du yoghurt, hvidløg, ingefær, gurkemeje, de ristede krydderier, salt og limesaft
Rør blandingen rundt
Skær kyllingen ud i mundrette stykker og bland det i marinaden.Stil det på køl og lad det stå i min 1/2 time - Du kan også lave det aftenen før
Saucen
Forvarm din ovn til 240C
Når ovnen er varm tager du kyllingen ud af køleskabet og putter den i et ovnfast fad på et stykke bagepapir. Bag i 15 min
Og nu til saucen
Steg løgene blanke og gennemsigtige i olie i en gryde ved mellemhøj varme under omrøring.
Tilsæt hvidløg, mandler, ingefær og tomatpuré, gurkemeje og vand.
Kog op og lad saucen simre i 10 min minutter, hvorefter kyllingen og marinaden fra det ovnfaste fad hældes i saucen.
Sæt ris over
Tilsæt fløde.Lad retten simre under regelmæssig omrøring indtil risen er færdig . Hvis saucen er for tyk tilsættes mere vand.
Smag til med salt og friskkværnet peber.
Server evt med naan brød, raita og mangochutney og hakket koriander og mynte på toppen af retten
Klik på knapperne under for at få opskrifter på ovenstående