Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Rødbedesuppe med peberrodscremefraiche og purløg

Rødbedesuppe med peberrodscremefraiche og purløg

Rødbedesuppe er en lidt overset suppe. Måske er det fordi, at rødbeder har en meget særegen smag, som for mange er sådan lidt enten eller. Måske du tænker - Arh mine børn vil ikke rigtig den suppe. Jeg har dog erfaret at hvis man blander rødbeder, gulerødder og kartofler, så har du stadig smagen af rødbeder, men i en lidt mildere form og så bliver den lige pludselig spisevenlig for alle, så giv det en chance for det er virkelig dejligt.


Opskrift

4 -5 pers

Ingredienser

Suppen

  • 4-5 store rødbeder ca 600 g

  • 2 gulerødder

  • 1 stor bagekartoffel

  • 1 spsk rødvinseddike

  • Saften fra 1 lime

  • 2 tsk honning

  • 7 1/2 dl grøntsagsbouillon

  • Salt og peber

  • Evt ristet surdejsbrød til servering

Peberrodscremefraiche og topping

  • 1 bdt purløg

  • 2 1/2 dl cremefraiche

  • 1 spsk fintrevet peberrod

Fremgangsmåde

  • Riv peberroden helt fint og bland det med cremefraichen og stil det på køl. Put evt. lidt i ad gangen for at se hvor krydret du vil have den

  • Stil på køl

  • Hak purløg fint

  • Skræl rødbeder, kartofler og gulerødder og skær dem i mindre stykker

  • Put dem i en gryde sammen med bouillon og lad det koge op og skru så derefter ned og lad det små simre i ca 45 min

  • Blend Suppen

  • Put suppen tilbage i gryden og tilføj, honning, eddike og limesaft

  • Smag til med salt og peber og evt tilføj lidt ekstra vand hvis suppen er for tyk

  • Server med en klat peberrodscremefraiche og purløg

Kartoffelsuppe med chorizo og rugbrøds croutoner

Kartoffelsuppe med chorizo og rugbrøds croutoner

Krydret Dahl med mynte raita og mangochutney

Krydret Dahl med mynte raita og mangochutney