Jødekager
Jødekager er egentlig et lidt sært navn. Betegnelsen jødekage stammer fra 1700 tallet, da jødiske bagerier i København solgte forskellige kager. Kagen som den er i dag stammer fra 1856 og menes at blive kaldt en jødekage, fordi den mindede i udseendet om de mere eksotiske kager der blev solgt fra disse jødiske bagerier. I mit barndomshjem var det en tradition at bage disse op til jul. Klassisk ville man stikke dejen ud med et snapseglas. Jeg synes personligt det er ret så hyggeligt, når de bliver udstukket i forskellige forme.
Opskrift
ca. 40 stk
Ingredienser
100g smør
140g hvedmel
1/4 tsk hjortetaksalt
1/2 æg (brug den anden halvdel til pensling)
60g sukker
Pynt
15 g mandler
1 1/2 spsk sukker
1 spsk kanel
sammenpisket æg til pensling
Fremgangsmåde
Bland hjortetaksalt i melet
Smuldr smørret i melet
tilsæt sukker
Saml dejen med ægget
Rul dejen tyndt ud og udstik den
For den helt nemme løsning kan man rulle dejen i en pølse, putte pølsen i film og så putte dejen i fryseren i 1/2 time - Så kan man skære tynde småkage skiver af dejen
Sæt småkagerne på bagepapir og pensl dem
pynt med kanelsukker og mandler
Bag kagerne lysebrune øverst i ovnen ved 200C i ca 7 minutter
Afkøl på rist
Opbevares i lufttæt dåse