SJØRLIS

View Original

Hjemmelavede kammerjunkere

Hjemmelavede kammerjunkere er nemme at lave og et godt projekt at lave sammen med dine børn, da de ikke kræver nogen form for bagetekniske færdigheder - og helt ærligt, så smager de bare virkeligt godt


Opskrift

80 stk

Ingredienser

  • Ca 250 g hvedemel

  • 2 tsk stødt kardemomme

  • 1 tsk bagepulver

  • 100 g smør

  • 50 g sukker

  • 50 g farin

  • 1 ½ dl kaffefløde

Fremgangsmåde

Kammerjunkere

  • Forvarm ovnen på 225 grader.

  • Bland mel, kardemomme og bagepulver og smuldr det kolde smør i

  • Tilsæt sukker og farin og saml hurtigt dejen med kaffefløden - Jeg bruger en dej skraber til at samle med. Hvis dejen er alt for våd kan du drysse en lille smule ekstra mel i og samle yderligere

  • Del dejen i 4 portioner og tril dem til pølser. Her kan du evt lige dyppe en portion af dejen ad gangen i lidt mel så de lige præcis ikke klistrer til bordet

  • Del hver pølse i 20 stykker og tril dem til kugler.

  • Læg dem på bageplader med bagepapir og bag dem ca. 8 min.

  • Tag kagerne ud og skru ovnen ned til 175 grader.

  • Del kagerne i halve med en gaffel (eller en kniv) og læg dem på bagepladerne med den flade ende opad.

  • Bag dem 8-10 min. og lad dem afkøle på en rist.

  • Opbevar dem i en kagedåse eller en anden lufttæt bøtte

  • Kan holde sig i 4 ugers tid