Hjemmelavede Pomfritter
Jeg har tit fået ovnbagte kartofler og er blevet forsøgt bildt ind, at det skulle være pomfritter. Nej nej, der er skam intet galt med ovnbagte kartofler, det er bare ikke pomfritter - ja er jeg er nok lidt stædig. Jeg forstår godt pointen i, at lave dem i ovnen, man slipper for frituregryden og fedtstoffet. Jeg vil dog advokere for, at bruger man tid på, at lave alt muligt andet super lækkert hjemmelavet, hvorfor så ikke gøre en sidste indsats for at gøre måltidet perfekt. Og hey hvis man ikke spiser pomfritter hver dag, så går det nok alt sammen.
Opskrift
Ingredienser
1 bagekartoffel pr person
Majs, solsikke, raps, eller friture olie til stegning
Salt
Fremgangsmåde
Bage kartofler skrælles og skæres til pommes frites. Derpå udvandes de i koldt vand, som man skifter et par gange i ca. 1 times tid. Dette gøres fordi der skal trækkes stivelse ud, undgå misfarvning og hjælpe til den rigtige sprødhed
Så skal kartoflerne koges til de er næsten møre
Afkøl dem
Put dem derpå i friture til de er gyldne og sprøde. Husk at frituren skal være møg varm 180 C
Husk ikke at overlæsse frituregryden, så sænkes temperaturen og kartoflerne suger alt for meget olie
Afdryp på papir og salt dem derefter efter smag
Du kan holde dine pomfritter (hvis du laver en stor portion) varme i ovnen med døren på klem. Vent så med at salte til lige inden, de skal serveres.
Nedenunder kan du finde links til at lave dine egne dip til fritterne