Creme brulee med passionsfrugt
Creme brulee er fransk for brændt creme og det er lige præcis det der er pointen i denne dessert -kombinationen af en fløjlsblød creme med et tyndt lag af brændt sukker er fantastisk. Jeg har tilføjet lidt passionsfrugtsaft i cremen og frisk passionsfrugt på toppen. Det giver desserten en balance mellem sødme og syrlighed, som jeg værdsætter. Det gør også cremen til en god dessert efter f.eks. krydrede retter fra områder som Indien, Mellemøsten og Nordafrika. Du kan også bare vælge at forkæle dig selv med en creme brulee, en kop kaffe og en virkelig god roman
Opskrift
4-5 serveringer ( det kommer an på størrelsen af dine ramekiner
Note: En ramekin er en glaseret keramik skål beregnet til forberedelse og servering af forskellige madretter
ingredienser
4 store æggeblommer
1/2 dl saft fra fra passionsfrugt (5-6 passionsfrugter) sørg for de er friske og faste og ikke er krøllet helt ind, så er der ikke nok saft i
5 dl fløde
80 g sukker og lidt til toppen
1/2 vaniljestang
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen på 150 C
Stil 4-5 ramekiner eller andre passende bageforme i fryseren
Skrab vaniljen ud af stangen og fordel den med en kniv i lidt sukker
Pisk æggeblommer og sukker og vanilje til den er hvid og skummende
Skrab 3 passionsfrugter ud i en fintmasket si med en skål under og brug en gaffel eller ske til at røre rundt så du får saften fra kernerne- du skal bruge 1/2 dl saft
Tilsæt passionsfrugtsaft og pisk det ind i blandingen
Varm fløden med den tomme vaniljestang op i en gryde. Fløden må ikke koge - Den skal bare varmes til op. Hvis du har et termometer så hold den på 80 C. Jeg plejer at holde øje og når der begynder at være let damp fra gryden plejer den at være klar
Lad den stå et par min i gryden
Hæld fløden i æggeblandingen i mens du rører rundt. Tilsæt kun 1 dl ad gangen så du ikke laver “røræg” af æggeblommerne
Tag ramekinerne ud af fryseren
Sæt vand over i en elkedel
Si blandingen gennem en fin si
Lad blandingen stå et par minutter og skrab så det øverste skum af
Rør forsigtigt rundt i blandingen og få fordelt vaniljekornene i blandingen
Fordel blandingen i formene
Fordel formene med afstand imellem i en dyb bradepande
Hæld vand i bunden af bradepanden
Bag i ca 30 min indtil de kun lige har sat sig. Du kan mærke med et let tryk på midten
Lad dem afkøle på køkkenbordet og sæt dem så på køl i min 3 timer, men de kan også stå til dagen efter.
Fordel et super tyndt og jævnt lag sukker. Brænd sukker laget med en brænder
Afkøl i 10 min
Skrab 1/2 passionsfrugt ud på toppen som pynt