Brun sovs til julemaden
Ingen juleaften uden rigeligt med sovs. Her kan du se, hvordan du nemt laver en velsmagende sovs på skyen fra flæskestegen. Denne opskrift giver en cremet sovs, med massere af velsmag.
Opskrift
3/4 liter
Ingredienser
40 g smør eller fedt fra flæskestegen
4 spsk hvedemel
5 dl sky fra flæskestegen
3 dl fløde
1 spsk tyttebærgele med top
Salt og peber
Kulør
Fremgangsmåde
Smelt fedtet i en gryde eller dyb pande
Når fedtet er smeltet, tilføj melet og rør din melbolle sammen med piskeris
Jeg tilføjer nu først skyen og så fløden en deciliter ad gangen under omrøring med piskeris. På denne måde klumper sovsen ikke
Put kulør i sovsen til den har den ønskede farve
Lad sovsen koge under omrøring et par minutter så den ikke smager af ubagt mel
Tilsæt tyttebærgele og rør den ind i sovsen
Smag til med salt og peber
Server rygende varm