Blinis
Når man tænker blinis, så tænker man sikkert fiskeæg og rødløg. Men tager du en tur til østeuropa er det en slags morgenmadspandekager. Jeg synes de russiske af slagsen med boghvede mel egner sig noget så fint både til forret med laks eller stenbiderrogn. Men de er altså også super gode til brunch - og både til ost og marmelade som små hapsere, i stedet for store franskbrødsskiver
Opskrift
ca 40 stks små eller 20 større til eksempelvis brunch
Ingredienser
100 g boghvedemel ( hvis du ikke kan skaffe boghvedemel, kan du bruge hvedemel, men du mister lidt den nøddeagtige smag boghveden gør - du kan så evt pifte dejen op med lidt fintrevet citronskal og citronsaft)
100 g hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
1/2 tsk salt
1 spsk honning
1/2 dl vand
1 1/2 dl yoghurt naturel
2 stk. æg, delt op i blommer og hvide
1 spsk smør til dej og lidt til at stege i
Fremgangsmåde
Bland hvedemel, boghvedemel, salt og bagepulver
Rør melblandingen op med honning, æggeblommer, yoghurt og vand
Lad det stå i en skål et lunt sted i en times tid
Pisk æggehviderne stive
Smelt smørret
Vend æggehviderne og den smeltede smør i dejen
Jeg plejer at hælde dejen i en sprøjtepose ( det kan du lave af en frysepose) og så klippe et lille bitte hul. så kan jeg bedre styre at få lavet fine runde blinis
Varm en pande op med lidt smør på over høj medium varme
Brug din sprøjtepose til at lave dine blinis - start indefra og arbejd dig udad i en en spiral - de første 4 -5 stykker bliver nok lidt grimme - men de smager sikkert af det samme ;) de små er ca 5 cm i diameter de store ca 10 cm i diameter
Jeg lægger dem i en bøtte med en serviet i bunden efterhånden som de bliver færdige og har et låg løst lagt på. Du kan også holde dem lune i ovnen ved 50 C