Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Glögg med Æble og Solbær  med og uden alkohol

Glögg med Æble og Solbær med og uden alkohol

Jeg synes jo faktisk at glögg burde serveres året rundt, sådan bare fordi, det er verdens hyggeligste drikkevare i min verden. På den anden side er traditionel glögg jo ikke synderlig børnevenlig. Denne version af glögg kan serveres både med og uden alkohol. Du kan jo så eksempelvis servere den for både børn og voksne på en møg kold efterårsdag.


Opskrift

Ingredienser

  • 2 l æblejuice

  • 10 dadler

  • 3 spsk frosne solbær

  • 2 usprøjtede appelsiner

  • 1/2 cm frisk ingefær fintrevet

  • 3 stjerneanis

  • 8 kardemommekapsler

  • Hvis med alkohol 2 cl mørk rom pr glas

Fremgangsmåde

  • Skær dadler i mindre stykker og appelsinerne i skiver

  • Put alle ingredienserne undtagen alkohol i en gryde

  • Sæt det i kog

  • Når det koger skruer du ned for temperaturen, så det står og simrer i en halv times tid

  • Server i glas og tilføj 2 cl mørk rom pr glas til dem der ønsker alkohol

Hønsesalat med æbler og bacon

Hønsesalat med æbler og bacon

Æblechips

Æblechips