2 slags hjemmelavet æblemarmelade
Hjemmelavet æblemarmelade er utroligt nemt at lave. Det måske ikke den mest traditionelle marmelade, men den er godt nok dejlig. Min opskrift er i to variationer, en der leder tankerne lidt hen mod jul og en anden der er lidt lettere i smagen, der også fungerer fantastisk på ostemadder.
Opskrift
1 glas
Æblemarmelade med ingefær
Ingredienser
1/4 kg æbler (5-6 stk)
3 dl vand
2 tsk frisk fintrevet ingefær
Saften fra 1/2 citron
Ca 100 - 125 gr sukker ( dette afhænger af hvor sur/søde æblerne er)
Fremgangsmåde
Skræl æblerne, fjern stilk, kernehus og blomst
Skær dem i små tern
Bring vandet i kog sammen med ingefær, citron og 100 g sukker
Tilføj æblerne og kog til de er knapt møre, under omrøring og har suget det meste af væden til sig
Smag evt til med mere sukker
Æblemarmelade a la jul
Ingredienser
1/4 kg æbler (5-6 stk)
3 dl vand
1/2 tsk kanel
1 tsk kardemomme
Saften fra 1/2 citron
Ca 100 - 125 gr sukker ( dette afhænger af hvor sur/søde æblerne er)
Fremgangsmåde
Skræl æblerne, fjern stilk, kernehus og blomst
Skær dem i små tern
Bring vandet i kog sammen med kardemomme, kanel, citron og 100 g sukker
Tilføj æblerne og kog til de er knapt møre under omrøring og har suget det meste af væden til sig
Smag evt til med mere sukker